tirsdag den 20. december 2011

Mae Hong Son

Mae Hong Son er omgivet af bjerge og ligger næsten helt op ad den burmesiske grænse. I nærheden af byen ligger mange af de landsbyer, som bjergstammerne bor i. Vi havde bestemt os til at besøge Karen-stammen (longneck people) og var blevet anbefalet en bestemt landsby af vores vært i Pai, som tidligere selv var guide. Vi var ikke interesseret i at besøge en "menneske-zoo"!
Landsbyen var egentlig en "midlertidig flygtningelejr". Den har dog eksisteret i 30 år!



Vores guide kendte mange af folkene i landsbyen, så vi blev inviteret helt ind i deres hjem.



Der var også mange søde dyr...



På vejen tilbage til hotellet besøgte vi et tempel, som ligger på bjerget med udsigt over Mae Hong Son. Normalt er det os, som tager billeder af alt det fremmedartede, men nogle gange er det omvendt!



Børnene får i det hele taget meget opmærksomhed. Jacob var i Bangkok ved at blive snuppet af en fyr, som ville gøre ham til thaibokser, og mange unge thaipiger er vilde med Katrine og vil fotograferes sammen med hende. "So beautiful" siger de :-) Og Rasmus med sit lyse hår... :-)

2 kommentarer:

  1. Hej "unger" - jeg håber, I nyder al opmærksomheden. Jeg skal love for, at I får mange spændende oplevelser. Billederne her fra landsbyen minder meget om nogle steder, som vi besøgte i Vietnam. Da var vi også tæt på grænsen til Laos og i nord tæt på Kina (et sted var vi ved grænseovergangen til Kina). Husk at tage mange billeder! Hilsen også til mor og far. PS! Jeg er lige kommet hjem fra Odense. I nat sov jeg hos Moster, Nis, Viggo og lille Otto, som ikke er så lille mere. I kan tro, der sker meget med ham. Han kan både smile, grine og sige lyde.

    SvarSlet
  2. Hvor er I altså heldige, at I får så mange store oplevelser! I er godt nok ikke i Nr. Felding længere!! Det er virkelig dejligt at følge med for os herhjemme!

    Det er godt nok skægt at se, at munkene ville fotograferes med Rasmus - med deres eget kamera!
    Hvordan mon damens hals ser ud under alle ringene? :)

    SvarSlet