Fra d. 13.-14. december var vi på raftingtur fra Pai til Mae Hong Son i Nordthailand. Begge byer er i øvrigt helt fantastiske og bestemt steder, vi gerne vil tilbage til. Thailand bliver bare smukkere og smukkere, synes vi.
Vi var sammen med en hollandsk familie bestående af en far og to store børn og et ungt par fra Malta. Alle rigtig søde. Her er holder vi pause ved et lille vandfald, vi kunne rutsche ned af. Vores gummibåd er den blå.
Vi havde hele tiden hjelm og redningsveste på. Guiden, Boo, tog dem kun på, når der, som han sagde, var noget "action". Og det var der mange gange, men da måtte vi ikke have kameraet fremme, for så skulle der arbejdes!! Og hvis vi ikke øjeblikkeligt adlød alle kommandoer, blev der råbt højt nede bagfra (selvfølgelig for vores egen sikkerheds skyld).
Undervejs boede vi i en lejr, hvor al mad blev tilberedt over bål. Det var meget primitivt, men også en stor oplevelse. Vi var dog mange, som ikke fik megen søvn den nat. Dels pga det hårde underlag og dels pga de mange lyde i junglen.
Utroligt hvad guiderne kunne trylle frem under de primitive forhold.
Myggenettene blev stoppet godt ned under madrasserne.




Kære allesammen.
SvarSletHvor er det spændende at høre fra jer. Jeg skal love for, at I oplever mange spændende ting. Er Jacob blevet rask igen? og hvordan var vejret på Bali? Jeg glæder mig til at vi ses igen og til at høre om jeres oplevelser.
Selvom det må have været lidt uhyggeligt og hårdt at sover der, må det også være enormt spændende!!
SvarSletDa I først fortalte, at I ville tage til Thailand, forestillede jeg mig, at I skulle på badeferie med lidt elefantridning og thaimad. Det er dejligt at se, hvor meget mere I får ud af det... og Bali.