Juledag startede vi dagen med at tage til Løveklippen, Sigiriya Rock. Kong Kashyapa byggede det uindtagelige fort på toppen af klippen, flyttede hovedstaden hertil fra Anuradhapura, hvilket den fungerede som i perioden 477-495. Kongen havde nemlig lige inden muret sin far inde og sendt sin bror i eksil i Sydindien, så derfor forskansede han sig på toppen af klippen af frygt for brorens hævn.
Broren, Mugalan, angreb i 495. Kong Kashyapa steg ned fra Sigiriyaklippen og og ville møde ham på en stridselefant, men elefanten blev bange og stak af ud i junglen, hvilket fik Kashyapas hær til at tro, han havde givet op. Efterfølgende begik kongen selvmord for ikke at blive fanget. Fortet blev omdannet til et munkekloster, hvilket det tjente som indtil år 1100.
I dag er fortet på UNESCO’s verdenskulturarvliste.
Oprindeligt var der flere hundrede kvinder malet. Nu er der kun 21 tilbage.
Selve fortets indgang, som ligger på en afsats 2/3 oppe ad klippen, var oprindeligt udformet som gabet på en kæmpe løve muret op omkring klippen. Nu er kun de overdimensionerede poter tilbage.
Mogens og Jacob står ved trappen nede ved vandbassinet.
Det var jo juledag, så da en flok glade italienere tilbød os at låne deres nissehuer, slog vi til.
Hvor er det spændende at læse og at se de flotte billeder.
SvarSletDer var vel nok mange mennesker ved Løveklippen! Var det ikke hårdt at komme op ad alle de trapper?
Søde aber!!
Ja, der var mange mennesker, men ingenting i forhold til da vi var på vej ned. Vi var startet kl. 7 om morgenen. Kl. 10 stod folk i lange køer hele vejen ned ad klippen.
SvarSletDet var ret hårdt at gå op. Men de lokale folk slæber små børn og gamle (rigtig gamle) folk med derop, og det tager jo lidt tid. Så kan vi andre også nå at få vejet 😊